Det er næsten som at træde ind i en venlig tidsmaskine, der fører dig tilbage til tiden, da mad var mad. Portionerne var store, kartoftlerne kogte, og sovsen tyk og god. Lokalerne vidner om, at der igennem tiden har været serveret mange pragtfulde måltider, og man kan helt fornemme, hvordan familiefester igennem generationer er blevet holdt her. Vi er på Restaurant Tronborg. Og her er godt. Her står tiden ikke stille. Tværtimod. Men man serverer med stolthed dansk mad, som dansk mad altid har været.
Hvad siger du for eksempel til en rejecocktail, wienerschnitzel og småkager til kaffen?
»Det er jo mormor-mad, vi laver. Vi laver også stegt flæsk, hvis du bestiller det. Der skal være nok på tallerkenen, og det skal være til at betale,« slår indehaver Hans Mikkelsen fast.
Han har lavet god dansk mad i snart 40 år. Rigtig god dansk mad.
»Jeg synes, det er lidt synd at se, hvordan alle vores gamle kroer omdannes til gourmetrestauranter eller lukker. Du kan jo næsten ikke få dansk god mad nogen steder mere. Det kan du her,« siger Hans Mikkelsen.
Carving buffet
Det er nu ikke alting, der er helt dansk. Navnet på den store berømte carving buffet er jo ikke just dansk. Men en buffet med »skærekød« lød ikke så appetitligt. Maden på buffeten er til gengæld rigtig appetitlig og indbydende. Hver fredag og lørdag diskes der op med højreb, skinke, lam og farseret kalkun. Hertil får man mindst fem slags grøntsager, salatbar og flere saucer.
»Jeg er berømt for min sovs. Og jeg sagde sovs. Der er ikke noget Knorr i det. Det er helt hjemmelavet,« slar Hans Mikkelsen fast.
Til carving buffeten hører også dessertbord med hjemmelavede kager og desserter. Det hele får du for 178 kroner pr. snude. Børn spiser til nedsat pris.
A la carte og selskaber
På Tronborg skal du helst bestille bord, hvis du vil have en plads i weekenden. Der er ofte godt fyldt op også i de selskabslokaler, som der er flere af.
»Vi har da familier, som holder alt her fra barnedåb til begravelse. Selskaber er absolut det, vi har mest af. Vores kunder er alt fra børn til gamle. Det er dejligt,« siger Hans Mikkelsen.
Udover carving buffeten byder Tronborg på fiskebord om onsdagen i sommerhalvåret. Søndagsmenuer og a la carte kort med alt fra klar suppe til pølser og pommes frittes.
Alternativ til pizza
Retterne fra kortet kan også bestilles som menu, man kommer og henter. En wienerschnitzel kan bestilles med ca. en halv times varsel. Du kan også bestille en engelsk boeuf med bløde løg, agurkesalat, hvide kartofter og smørsauce. Til dessert kan du jo så spise pandekager.
Har du bestilt gammeldags oksesteg med tyttebær, hvide kartofler og flødesovs, så er du gået i gang med selskabs menuen, som er omfattende og lækker. Er du blevet sulten?
Så kig forbi Restaurant Tronborg. Vi garanterer, at du bliver mæt i god dansk mad.









