Anmeldelse

Anmeldelse: »This Means War« er ikke stor filmkunst. Men mindre kan også gøre det, hvis du bare er på udkig efter en underholdende tur i biffen. FDR (Chris Pine) og Tuck (Tom Hardy) er bedste venner, hemmelige agenter for CIA – og ved at sætte det hele over styr, da de forelsker sig i den samme kvinde (Reese Witherspoon), og benytter CIAs overvågningsudstyr til at holde øje med hende, og ikke mindst den andens romantiske krumspring. I en grad, så de er faretruende tæt på at glemme den farlige og hævntørstige forbryder, de egentlig skulle bruge deres energi på.

»This Means War«, der er instrueret af McG, er såre fjollet, temmelig urealistisk – i den virkelige verden ville de blive fyret på gråt papir for misbrug af statens midler! Men nu er det altså bare for sjov – og sjovt er det. En herlig tømmermandsfilm med action, romantik og et plot du ikke behøver tænke for meget over (faktisk er det nok bedst at lade være!)

This Means War

98 minutter. USA.

Tilladt over 11 år.

Instruktør: McG.

Medvirkende. Chris Pine, Tom Hardy, Reese Witherspoon.

Danmarkspremiere i Biocity, Randers.

###¤¤¤